Translate

Søg

Dataerklæring for veteran køretøjer.

  • Christian Flamand
  • Emne forfatter
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
Mere
6 måneder 1 uge siden #1336 af Christian Flamand
Dataerklæring for veteran køretøjer. blev oprettet af Christian Flamand
Vi har modtaget denne skrivelse fra Motorhistorisk Samråd - MhS.
Den bliver tilføjet rubrikken med import af biler. Indtil da, kan I læse her.:


Nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd
View this email in your browser

Nyhedsbrev til medlemsklubber og trykte medier - April 2019
(udsendes til abonnenterne 1. april 2019)

Krav om dataerklæring kan fordyre din import

En af fremtidens store økonomiske udfordringer for danske veterankøretøjsejere der ønsker at importere en veteranbil, er de krav til en dataerklæring der er opstillet af Færdselstyrelsen.

En Dataerklæring er det samme som en typegodkendelse, men gældende kun for et enkelt køretøj, hvor typegodkendelse er en godkendelse af en serie ens køretøjer. Typegodkendelser og dataerklæringer bruges til at fastslå om et køretøj overholder forskellige krav som ikke kan testes i en synshal, eksempelvis crashtests, luftforurening og sikkerhedsforankringer.

Der er ikke krav om en dataerklæring hvis køretøjet er registreret første gang på et tidspunkt, hvor der ikke krævedes særlig dokumentation (personbiler før den 1. maj 1977, varebiler før den 1. april 1978, motorcykler før den 1. oktober 1982). En brugt bil fra efter denne dato skal for eksempel være crashtestet. Det går man ud fra, at biler registreret i EU er, og Dataerklæringen bliver der så kun brug for, hvis man henter en bil eller motorcykel fra et ikke-EU-land f.eks. Japan eller USA til Danmark.

Dataerklæring er et nødvendigt, men dyrt, onde
Dataerklæringen skal udfyldes enten af køretøjsproducenten, eller af producentens repræsentant i Danmark, hvilket ikke er en forhandler, men den "officielle" importør af mærket. Vil de ikke udfylde en sådan dataerklæring, skal man gå til en prøvningsinstans herhjemme eller i udlandet, f.eks. Teknologisk Institut.

Der findes flere firmaer der specialiserer sig i den slags, og typisk koster en sådan dataerklæring mellem 3-8.000 kr. Man kan finde yderligere oplysninger i Synsvejledningens afsnit 14.02.2.2. Man kan undlade at skaffe en dataerklæring hvis køretøjet er i nøje overensstemmelse med en tidligere udstedt standardtypegodkendelse. På Færdselsstyrelsens hjemmeside findes en liste over de køretøjer der er udfærdiget en standardtypegodkendelse på. Listen dækker dog først fra årgang 1990 og frem, de ældre sager er ikke digitaliserede og findes kun i Færdselsstyrelsens arkiver i Ribe.

Synsvejledningen opdateres for biler ældre end 1977
Der har været flere eksempler på at også køretøjer ældre end de ovenstående datoer, er blevet mødt med et krav om Dataerklæring, når de er kommet til syn. Kravet kommer hvis det er biler uden registreringspapirer, eksempelvis de såkaldte ”ladefund”, og opstår af en upræcis forklaring i synsvejledningen, der får synshallerne til at hellere at gå den sikre vej, end den rigtige vej. Motorhistorisk Samråd har fået Færdselstyrelsen ord for at når Synsvejledningen opdateres her til foråret, så vil man præcisere reglerne på det her område.

Tilbage står dog at biler nyere end 1977, og motorcykler nyere end 1982, typisk fra USA og Japan, fortsat vil blive mødt med krav om en dataerklæring, og den deraf følgende ret store regning, ved køretøjets første syn i Danmark.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd

Link til ovenstående billede i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:

motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2019/03/Nyhedsbrev-april19-Crashtest.jpg






Copyright © 2019 Motorhistorisk Samråd, All rights reserved.
Motorhistorisk Samråd

Our mailing address is:

Motorhistorisk Samråd
Nærum Hovedgade 3
Nærum 2850
Denmark

A

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
6 måneder 1 uge siden #1337 af Bent Larsen
Besvaret af Bent Larsen på emne Dataerklæring for veteran køretøjer.
Log på for at læse svarene

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Moderatorer: Webmaster
Tid til at oprette siden: 0.066 sekunder