Miljøprocedurer


Vi skal ikke glemme, at de ting vi arbejder med, udgør en trussel mod miljøet. Truslen kan dog imødegåes, hvis man følger nogle få simple procedurer og tænker sig lidt om.

Motorhistorisk Samråd har udarbejdet en række miljøprocedurer, som fortæller i detaljer om, hvordan du passer på miljøet ved opbevaring, reparation og brug af veterankøretøjer. Print dem ud og anbring dem et sted, hvor du let kan se dem eller læse dem.

Miljøprocedure 1 (PDF) - Indledning & formål

Miljøprocedure 2 (PDF) - Stoffer & kemikalier

Miljøprocedure 3 (PDF) - Dryp & nedsivning

Miljøprocedure 4 (PDF) - Rod & oplag

Følgende tekst - og meget mere, kan også findes på Samrådets hjemmeside www.motorhistorisk.dk

Motorhistorisk Samråd arbejder løbende for, at vor hobby skal have mindst mulig indvirkning på miljøet. Vi skal derfor være miljøbevidste i alle vores handlinger – både med hensyn til at sikre undergrunden mod nedsivende væsker, ved at sikre naturen mod forurening fra korroderende materialer og ved at sikre, at opmagasinering af gamle køretøjer foregår på en måde, så de ikke kan genere naboer, myndigheder og andre medborgere.

Motorhistorisk Samråd anser dette for en vigtig opgave – og vi har derfor udarbejdet et sæt retningslinier, som alle køretøjsentusiaster indtrængende opfordres til at sætte sig ind i – og følge.

Hér beskrives på en forhåbentlig letlæselig og forståelig måde, hvilke forhold man skal være opmærksom på, hvilke regler der gælder, og hvor man kan finde yderligere uddybende materiale.

Desuden har vi udarbejdet en række procedurer, som vi forestiller os anvendt som "opslag" i din garage eller værksted – således at de er let tilgængelige, der hvor du går og "får olie på fingrene".

Vi håber, at du vil bruge tid på at læse materialet – og hører gerne dine kommentarer, som kan bruges til en løbende forbedring og opdatering af materialet.


Gyldne regler for ejere og brugere af historiske køretøjer

Alle ejere og brugere af historiske køretøjer opfordres indtrængende til at efterleve de nedenfor nævnte gyldne regler – for derved at medvirke til at forbedre vort miljø.

  1. Vis respekt for miljøet i alt, hvad du gør.
  2. Hold dit køretøj i god stand med korrekt stillet tænding og korrekt justeret karburator.
  3. Undgå tomgangskørsel og støjende adfærd.
  4. Undgå at dit køretøj spilder olie – tæt om nødvendigt med moderne materialer. Efterlad aldrig en pøl olie, der hvor dit køretøj har holdt – fjern olien med en klud eller papir.
  5. Gammel motorolie, benzin og andre miljøfarlige væsker skal afleveres hos kommunens genbrugsstation, hvor man kan aflevere olie- og kemikalieaffald.
  6. Gamle blybatterier, udtjente dele og skrotdele skal også afleveres på genbrugsstationen.
  7. Ved renovering af din motor bør du overveje at isætte hårde ventilsæder, så du kan køre på "grøn" benzin
  8. Vælg materialer og reservedele med hensyntagen til miljøet.
  9. Urestaurerede køretøjer og skrotdele skal opbevares miljømæssigt forsvarligt.
  10. Brug, hvor det kan lade sig gøre, kun bilplejeprodukter m.m., som nedbrydes biologisk.
Forsvarlig opbevaring af køretøjer & "stumper"

På årsmødet i 1999 udtalte årsmødedeltagerne følgende:
Vi er enige om, at vores hobby skal ske med så lille miljøpåvirkning som muligt. Vi skal derfor være miljøbevidste i al vores virksomhed, både når vi er til træf eller andre arrangementer, når vi opbevarer vores "reservedels"-biler og lign., eller når vi renoverer de gamle køretøjer.

Årsmødedeltagerne opfordrede derfor alle veteranejere til at efterleve "De 10 gyldne miljøregler for veteranejere", som blev vedtaget på årsmødet.

I Miljøregel nr. 9 anføres: "Urestaurerede køretøjer og skrotdele skal opbevares miljømæssigt forsvarligt". Hertil kommer regler om oliespild og aflevering af miljøfarlige væsker som motorolie, benzin og andre farlige væsker til kommunens genbrugsstation.

Grundlæggende skal man til enhver tid forhindre, at dryp fra opbevarede køretøjer og dele af køretøjer siver ned i jorden.

Aftapning
Rent praktisk foregår dette normalt ved, at man simpelthen aftapper motorolien, gearkasseolien, differentialeolien, kølervæsken, bremsevæsken, og - hvis der er tale om f.ex. en Citroén, Morris eller Austin - også affjedringsvæsken, inden man lader delene eller køretøjet stå i længere tid.

Tidligere tiders gode råd med at fylde f.eks. gearkassen helt op med olie inden deponering for derved at undgå rust på tandhjulene bør undgås, da det som regel bare medfører forøget lækage ved pakdåser og lignende steder og kræver kontinuerlig efterfyldning, hvis "grundidéen" skal holde i længden. Demonter i stedet gearkassen og gem den på et tørt og varmt sted. Her vil den holde sig i god stand uanset manglende olie.

Da mange af disse væsker også kan have en direkte skadelig virkning på de enkelte køretøjsdele, kan man faktisk mange gange også sikre komponenterne ved denne aftapning.

Kølerdele har ligeledes bedst af at blive opbevaret uden kontakt med kølervæsken. Gummidelene (kølerslangerne) bør dog altid gemmes mørkt og frostfrit, eventuelt oversprayet med lidt siliconespray, i en plastpose.

Aftapningen er vanskelig eller umulig
Hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt at aftappe de forskellige væsker, bør man i stedet sikre, at eventuelle dryp opfanges i tætte opsamlingsbakker under køretøjet.

Bakkerne skal have en størrelse, så de kan aftage den samlede væskemængde, og de skal placeres, så de ikke bliver fyldt af andre stoffer.

Bakkerne bør være udformet, så de senere kan tømmes uden spild (f.eks. med hældetud i det ene hjørne og så stabile, at de kan flyttes uden at bøje).

Der findes i handelen opsamlingsbakker, som er fremstillet i et glasfiberforstærket kunststof, der er lettere og stærkere end stål. Disse bakker er TÜV-godkendte, dvs. at de lever op til de tyske miljømyndigheders krav om affaldshåndtering, og dermed lever de også op til de danske myndigheders krav. Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal olie- og kemikalieaffald opbevares i beholdere "på tæt bund med opkant".

Oliespild
Hvis der er sket oliespild eller spild af en anden væske, så kan man bruge et produkt, der hedder "Absol" til at strø ud på væsken, hvorefter den vil blive suget op. "Absol" ligner kattegrus, og kan købes i byggemarkeder i 10 kg eller 15 kg sække.

Aflevering på Genbrugsstationen
De forskellige væsker skal holdes adskilt og skal derefter bringes til kommunens genbrugsstation for miljøfarligt affald (det er typisk gratis for kommunens egne borgere).

De fleste steder kan man ved henvendelse til personalet få dem til at udpege de rette dunke eller tønder til det miljøfarlige affald.

BEMÆRK: kemikalier og andre væsker skal - hvis det er muligt - opbevares i originalemballagen ved bortskaffelsen.

Opbevaring udendørs - de nye regler
Hvis man er nødt til at opbevare køretøjer eller "stumper" udendørs, så er det endnu mere vigtigt at sørge for, at der ikke kan ske nedsivning af miljøfarlige væsker i undergrunden.

Alle kommuner er forpligtet til at holde tilsyn med, om der i kommunen sker overtrædelse af miljøbeskyttelsesreglerne, herunder om opbevarede køretøjer og "stumper" skal betragtes som "affald", som skal fjernes som farlige for miljøet.

Miljøstyrelsen har i en vejledning til kommunerne opstillet 6 forskellige kriterier, som kommunen kan bruge ved den konkrete vurdering af, om et køretøj skal betragtes som "affald". Det drejer sig om følgende:

  1. Køretøjet er ikke økonomisk reparérbart.
  2. Køretøjet kan ikke indregistreres uden forudgående syn (synsrapport).
  3. Køretøjet har været uindregistreret (afmeldt fra Motorregisteret) i en længere periode (mere end 6 måneder), og der er ikke synlige tegn på, at istandsættelse er iværksat.
  4. Ophugning af køretøjet er påbegyndt.
  5. Køretøjet er overtaget fra sidste registrerede ejer med henblik på ophugning.
  6. Køretøjet er afleveret til affaldshåndtering på en registreret ophugningsvirksomhed.
Hvis kriterierne under 5. eller 6. er opfyldt, så er køretøjet som hovedregel altid affald. Men hvis der er tale om kriterierne nævnt under 1. - 4., mener Miljøstyrelsen, at flere kriterier skal være opfyldt samtidig, for at køretøjet kan betragtes som affald.

Oven i disse kriterier nævner styrelsen, at kommunen også kan lægge vægt på, om ejeren har bilens registreringsattest og evt. købsaftalen. Hvis ejeren ikke har disse dokumenter, kan det være indicier på, at ejeren ikke har til hensigt at istandsætte køretøjet.

Styrelsen anfører også, at i de tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om et køretøj er affald, og der ikke er opnået klarhed over det ved henvendelse til ejeren, så kan kommunen søge hjælp hos en motorsagkyndig fra politiet eller Statens Bilinspektion.

Vejledningen har også et særligt afsnit om veterankøretøjer (afsnit 3.2.2.). Med "veteran" menes i denne forbindelse den rullende 35 års grænse, der bruges til vægtafgiftsnedsættelse.

Styrelsen anfører hér, at nogle køretøjer er så gamle, at økonomiske overvejelser ikke er nok til at bestemme, om køretøjet er affald eller ej. Veteranbiler og historiske køretøjer har værdi ud over det økonomiske. På den anden side vil det forhold, at køretøjet opbevares ubeskyttet udendørs, kunne tale for, at ejeren ikke har reel hensigt om at bevare køretøjet. Styrelsen konkluderer derfor, at et køretøj, som ejeren hævder er bevaringsværdigt, men som opbevares udendørs uden beskyttelse mod yderligere forfald, efter en samlet og konkret vurdering kan defineres som affald, selv om ejeren hævder, at det er et samlerobjekt.

Hvis kommunen når frem til, at de henstillede køretøjer ikke kan kaldes affald, så bør kommunen konkret vurdere, om opbevaringen udgør en miljøfare. Køretøjerne indeholder en række væsker, der ved udsivning kan udgøre en fare for forurening af jorden og grundvandet.

Det betyder, at opbevaringen skal foregå på en sådan måde, at jord og grundvand ikke står i fare for at blive forurenet. Det kan efter Miljøstyrelsens vejledning sikres ved, at grundejeren ansøger amtet om tilladelse til opbevaringen efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Amtet vil give tilladelsen på en række vilkår, der sikrer omgivelserne mod udsivning af miljøfarlige væsker, og kommunen skal så føre tilsyn med, at grundejeren overholder vilkårene.

Hvordan er veteranejerne stillet efter den nye vejledning?

Reglerne i den nye vejledning giver mulighed for, at man kan opbevare sit køretøj og "stumper" udendørs,
  1. hvis køretøjet og genstandene er beskyttet mod yderligere forfald, og
  2. hvis opbevaringen ikke udgør en miljøfare.
Miljøstyrelsen kan efter Samrådets opfattelse godt tillade sig at stille disse krav, når man ser på indholdet af den tekst, der blev til EU-Direktivet om udrangerede køretøjer ("Skrot-direktivet" eller "End of Life-direktivet").

Hvor finder man reglerne om opbevaring af køretøjer på privat grund?

Det meste findes i vejledning af 5. september 2001 fra Miljøstyrelsens Erhvervsaffaldskontor.
Titlen på vejledningen er: "Orientering til kommunerne om retlige handlemuligheder i forbindelse med opbevaring af udtjente motordrevne køretøjer på privat grund og "herreløse" biler på veje". Vejledningen er gengivet på MhS' hjemmeside her.

Ud over denne vejledning findes der regler i selve miljøbeskyttelsesloven, som har betydning for denne problemstilling (især i lovens kapitler 6, 10 og 11), i affaldsbekendtgørelsen (nr. 619 af 27.6.2000) i § 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med §§ 62 - 63, og i bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affalds-fraktioner herfra (nr. 860 af 29. 11. 1999) i § 1, stk. 2, og § 4, stk. 1.

Endelig er der EU-Direktiv 200/53/EF af 18. september 2000. Teksten lyder således i direktivets betragtning (10):

"Veterankøretøjer, hvorved forstås historiske køretøjer og køretøjer med samlerværdi eller beregnet for museer, der opbevares fornuftigt og miljømæssigt forsvarligt i køreklar eller adskilt stand, er ikke omfattet af den definition på affald, der er fastsat i direktiv 75/442/EØF, og falder ikke inden for dette direktivs anvendelsesområde."

Direktivet taler således om, at "veterankøretøjer, …, der opbevares fornuftigt og miljømæssigt forsvarligt", ikke er omfattet af begrebet "affald".